Nøglen til mysteriet

 

 

Dig, o menneske,

har jeg givet min viden.

Dig har jeg givet af Lyset.

Hør nu efter og modtag min visdom,

bragt fra planer i rummet foroven og hinsides.

 

Ikke som mennesket er jeg,

for fri er jeg blevet af dimensioner og planer.

På hvert antager jeg et nyt legeme.

På hvert ændrer jeg min form.

Nu véd jeg, at det formløse er alt, hvad der er af former.

 

Stor er DE SYV’s visdom.

Mægtige er de fra hinsides.

De manifesterer ved hjælp af deres kraft,

fyldt (som de er) af kraft fra hinsides.

 

Hør nu disse visdomsord.

Hør efter og gør dem til dine egne.

Find det formløse i dem.

Mysterier er blot skjult viden.

Vid, og I vil afdække.

Find den dybt begravede visdom

og bliv mester over mørke og lys.

 

Dybe er mysterierne omkring dig,

skjulte er de gamle hemmeligheder.

Søg gennem nøglerne til min visdom.

Du vil afgjort finde vejen.

Porten til kraft er hemmelig (skjult),

men den, der når (frem til) den, vil modtage.

Se hen til lyset, o min broder.

Åbn den, og du vil modtage.

Hast gennem mørkets dal.

Overvind den, der dvæler i natten.

Hold altid dine øjne på LYS-PLANET,

og du vil blive ét med LYSET.

 

Mennesket er (i gang med) en forandringsproces

til former, der ikke er af denne verden.

Vokser han, er det tid til det formløse,

et plan på kredsløbet ovenover.

Vid, at du må blive formløs,

før du er ét med LYSET.

 

Lyt, o menneske, til min røst,

der fortæller (dig) om veje til Lyset,

viser (dig) vejen til fuldbyrdelse,

da du vil blive ét med Lyset.

 

Søg efter mysterierne i Jordens hjerte.

Lær den LOV, der eksisterer,

som holder stjernerne (fast) i deres balance

ved kraften fra urtågen.

Søg flammen til Jordens LIV.

Bad i skæret fra dens flamme.

Følg den tre-hjørnede sti,

indtil også du er en flamme.

 

Tal med ord uden stemme

til de, der dvæler nedenunder.

Træd ind i det blåt oplyste tempel

og bad i ilden fra alt liv.

 

Vid, o menneske, at du er sammensat,

et væsen af jord og af ild.

Lad din flamme skinne klart.

Vær du bare bålet.

 

Visdom er skjult i mørke.

Når den belyses af sjælens flamme,

finder du visdommen og bliver lys-født,

en Lysets Sol uden form.

Søg da stadig mere visdom..

Find den i flammens hjerte.

Vid, at kun gennem stræbsomhed vil Lys strømme ind i din hjerne.

Nu har jeg talt med visdom.

Lyt til min røst og adlyd.

Riv mørkets slør til side.

Skin som et lys på VEJEN.

 

Jeg taler om det gamle Atlantis.

Jeg taler om dagene under Skyggernes Kongerige.

Jeg taler om de kommende børn af skygger.

Ud af det store dyb blev de kaldet

ved jordmenneskenes visdom,

kaldt frem med det formål at vinde stor magt.

 

Langt tilbage i fortiden, før Atlantis eksisterede,

var der mænd, der dykkede ned i mørket;

ved hjælp af mørk magi kaldte de væsener

frem af det store dyb under os.

Frem kom de og ind i denne tidsalder [Jordens forrige, fjerde civilisation].

Formløse var de og af en anden vibration,

(og de) eksisterede uset af jordmenneskenes børn.

Kun gennem blod kunne de have dannet deres væsen.

Kun gennem mennesket kunne de leve i verdenen.

 

I forbigangne tidsaldre blev de besejret af Mestre,

drevet ned til det sted, hvorfra de kom.

Men nogle var der, der blev tilbage,

skjult i rum og på planer ukendt af mennesket.

Som skygger levede de i Atlantis,

men undertiden viste de sig blandt menneskene.

Ja, når blod blev ofret;

for de kom for at bo blandt mennesker.

 

I form af menneske (er) de iblandt os;

men kun at se til var de som mennesker.

Slangehovede, når skinnet blev løftet,

men syntes for menneskene som mennesker blandt mennesker.

Ind i rådene krøb de,

antog skikkelse lig menneskene.

Slagtede ved hjælp af deres kunster

kongerigernes ledere,

antog deres skikkelse og regerede over mennesket.

Kun ved hjælp af magi kunne de opdages.

Kun ved hjælp af lys kunne deres ansigter ses.

Fra skyggernes kongerige

søgte de at ødelægge mennesket og regere i dets sted.

 

Men vid, at Mestrene var mægtige udi magi,

(og) i stand til at løfte sløret fra slangens ansigt

og til at sende den tilbage til dens sted.

De kom til mennesket og lærte det hemmeligheden,

det ORD, som kun et menneske kan udtale.

Hurtigt løftede de da sløret fra slangen

og kastede den frem fra dens plads blandt menneskene.

 

Og dog, vogt jer! Slangen lever stadig

på et sted, der undertiden er åbent for verden.

Usete går de iblandt jer

på steder, hvor riterne er blevet fremsagt.

Igen, som tiden henrinder,

vil de antage lighed med menneskene.

 

Tilkaldt kan de blive af den mester,

der kender det hvide eller det sorte;

men kun den hvide mester kan kontrollere

og binde dem, medens de er i kødet.

 

Søg ikke skyggernes kongerige,

thi det onde vil afgjort træde frem.

Og kun den, der mestrer klarhed,

vil kunne overvinde frygtens skygge.

 

Vid, o min broder,

at frygten er en vældig forhindring.

Vær mester over alt i klarheden,

og skyggen vil snart forsvinde.

 

Hør på mig, og følg min visdom,

LYSETS stemme er tydelig.

Søg ikke skyggernes dal,

og kun LYSET vil da træde frem.

 

Lyt, o menneske,

til dybden i min visdom.

Jeg taler om kundskab skjult for mennesket.

Vidt har jeg været

på min rejse gennem rum-tid,

selv til slutningen af rummet for denne cyklus.

Ja, jeg fik et glimt at HUNDENE ved barrieren,

ventende på den, der gerne vil passere dem.

I dette rum, hvor tiden ikke eksisterer,

sansede jeg svagt kredsløbenes vogtere.

Kun gennem vinkler bevæger de sig.

Frie er de ikke af de kurvede dimensioner.

 

Besynderlige og forfærdelige

er Barrierens HUNDE.

De følger bevidsthed til rummets grænser.

Tænk ej på at undslippe ved at træde ind i din krop,

thi hurtigt følger de Sjælen gennem vinkler.

Kun cirklen vil give dig beskyttelse,

redde dig fra kløerne

på de, der dvæler i vinkler.

 

Engang i fordums tid

nærmede jeg mig den store barriere

og så på de strande, hvor tiden ikke eksisterer,

de formløse former

af HUNDENE fra barrieren.

Ja, skjult i midten hinsides tid fandt jeg dem,

og de, der lugtede mig på lang afstand,

rejste sig og udstødte det store klokkeråb,

der kunne høres fra cyklus til cyklus,

og bevægede sig gennem rummet imod min sjæl.

 

Flygtede jeg da hurtigt foran dem,

tilbage fra tidens utænkelige ende.

Men stadig fulgte de efter mig,

bevægende sig i mærkelige vinkler ukendt af mennesket.

Ja, på de grå kyster ved rum-tidens ende

fandt jeg barrierens hunde,

grådige efter sjælen,

der forsøger (at nå) det hinsides.

 

Flygtede jeg da gennem cirkler tilbage til mit legeme.

Flygtede, og hurtigt fulgte de efter mig.

Ja, rovdyrene fulgte efter mig,

søgte gennem vinkler at fortære min sjæl.

 

Vid, o menneske,

at den sjæl, der vover (at trodse) barrieren,

kan blive holdt i lænker

af HUNDE fra hinsides tiden,

fastholdt til denne cyklus er fuldbyrdet,

og efterladt,

når bevidstheden ager af sted.

 

Ind gik jeg da i mit legeme,

skabte de cirkler, der ikke kender til vinkler,

skabte den form,

hvoraf min form blev dannet.

Gjorde min krop til en cirkel

og tabte (mine>) forfølgere i tidens cirkler.

Men selv da, når jeg er fri af min krop,

må jeg altid være forsigtig

(med) ikke at bevæge mig gennem vinkler –

ellers kunne min sjæl aldrig være fri.

 

Vid, at barrierens HUNDE

kun bevæger sig gennem vinkler

og aldrig gennem rummets kurver.

Kun ved at bevæge sig gennem kurver

kan du undslippe dem;

thi i vinkler vil de forfølge dig. O menneske, følg min advarsel.

Søg ikke at opbryde

porten til det hinsidige.

Få er de,

der har haft held til at passere barrieren

(og videre) til det store LYS, der skinner hinsides.

Thi vid, at dvælerne altid

søger sådanne sjæle at holde i trældom.

 

Lyt. o menneske, og læg min advarsel på sinde,

søg ikke at bevæge dig i vinkler, men i kurver.

Og skulle du, medens du er fri af din krop,

høre lyd som et glam fra en hund,

lydende klart og som en klokke gennem dit væsen,

flygt da tilbage til din krop gennem cirkler,

træng ikke gennem tågens midte, du mødte før.

 

Når du er trådt ind i den form, du har dvælet i,

brug da korset sammen med cirklen.

Åbn din mund og brug din røst.

Udsig ordet, og du vil blive fri.

Kun den, der har det fuldeste lys,

kan håbe på at passere vejens vogtere.

Og da må han bevæge sig

gennem mærkelige kurver og vinkler,

der er dannet i retninger ukendt af mennesket.

 

Lyt, o menneske, og følg min advarsel:

Forsøg ikke at passere vagterne på vejen.

Søg snarere at opnå dit eget Lys

og gør dig rede til at gå videre ad vejen.

 

LYSET er dit ultimative endemål, o min broder.

Søg og find til stadighed Lyset på din vej.