Den dybt skjulte visdom

 

Lyt, o menneske, til den dybt skjulte visdom,

der er gået tabt for verden siden Dvælernes tid,

gået tabt og glemt af mennesket i denne tidsalder.

 

Vid, at denne Jord kun er en portal,

vogtet af kræfter ukendt af mennesket.

Og dog vogter de Mørke Herrer den indgang,

der fører til det himmelfødte land.

Vid, at vejen til Arulu sfæren

er bevogtet af barrierer, der kun åbnes for det Lysfødte menneske.

 

På Jorden er jeg den, der holder nøglerne

til det hellige lands porte.

Jeg befaler, ved de kræfter, der står bag mig,

at nøglerne overlades til menneskets verden.

Før jeg tager af sted, giver jeg jer hemmelighederne for,

hvordan I kan rejse jer fra mørkets lænker,

afkaste de kødelige lænker, der har bundet jer,

og stige fra mørket ind i Lyset.

 

Vid, at sjælen må renses for sit mørke,

før I kan træde ind gennem Lysets portaler.

Af denne grund oprettede jeg mysterierne blandt jer,

så at hemmelighederne altid kan blive fundet.

 

Ja, selv om mennesket kan falde ind i mørket,

vil Lyset altid skinne som en ledetråd.

Skønt skjult i mørke, indhyllet i symboler,

vil vejen til portalen altid blive fundet.

Mennesket ude i fremtiden vil benægte mysterierne;

men den søgende vil altid finde vej.

 

Nu befaler jeg jer at opretholde mine hemmeligheder

og kun overlevere dem til den, I har testet,

så at det rene ikke bliver fordærvet,

så at Sandhedens kraft stadig må herske.

 

Hør nu afsløringen af mysterierne.

Lyt til de symboler på mysterier, som jeg giver.

Gør en religion ud af det,

for kun på denne måde vil essensen (stadig) forblive.

 

Af regioner findes der to

mellem dette liv og Det Store,

der gennemrejses af sjæle,

der afgår fra denne Jord;

Duat, hjemstedet for illusionens kræfter;

Sekhet Hetspet, gudernes hus;

Osiris, symbolet på vagten ved portalen,

som sender uværdige menneskesjæle tilbage.

 

Hinsides ligger sfæren for de himmelfødte magter,

Arulu, det land, som De Store er passeret igennem.

Dér, når mit værk blandt mennesket er blevet fuldbyrdet.

vil jeg slutte mig til De Store fra mit gamle hjem.

 

Syv boliger er der i De Mægtiges hus.

Tre bevogter indgangen til hvert hus mod mørket.

Femten de veje, der fører til Duat.

Tolv huse tilhører Illusionens Herrer

og vender i fire retninger, der alle er forskellige.

 

Fyrre og to er de store kræfter,

der (be)dømmer de døde, der søger efter portalen.

Fire er tallet på Horus’ sønner.

To er vogtere af Østen og Vesten for Isis,

den moder, der går i forbøn for sine børn,

Dronning over Månen, der genspejler Solen.

Ba er Essensen, med uendeligt liv.

Ka er den skygge, som mennesket kender som liv.

Ba kommer ikke, før Ka er inkarneret.

Disse er mysterier at bevare gennem tidsaldrene.

 

Nøgler de er til livet og døden.

Hør nu Mysteriernes Mysterium:

Lær om cirklen uden begyndelse og uden ende,

formen på Han, som er ÈN og i alt.

Lyt og hør efter, gå frem og anvendt det (lærte);

således vil I rejse ad den vej, jeg drager.

 

Mysterium i Mysterium,

og dog (står det) klart for den lysfødte,

hemmeligheden om alt, som jeg nu vil afsløre.

Jeg vil røbe en hemmelighed for den indviede,

men lad døren være (hermetisk) lukket for den profane.

 

Trefoldigt er mysteriet, der kommer fra Den Store.

Hør efter, og Lyset vil dæmre for dig.

 

I Begyndelsen dvæler tre enheder.

Andre end disse kan ikke have eksistens.

Disse (tre) udgør ligevægten, kilden til skabelse:

én Gud, én sandhed, ét punkt af frihed.

 

Tre opstår af balancens tre:

Alt liv, alt godt, al kraft.

 

Tre er antallet af Guds egenskaber i hans Lyshjem:

Uendelig kraft, uendelig visdom, uendelig kærlighed.

 

Tre er de kræfter, der er givet Mestrene:

At forvandle det onde, assistere det gode og anvende diskriminering.

 

Tre ting er det uundgåeligt for Gud at udføre:

Manifestere kraft, visdom og kærlighed.

Tre er de kræfter, der skaber alting:

Guddommelig kærlighed ”besat” af perfekt viden,

Guddommelig visdom, der kender alle mulige veje,

Guddommelig kraft ”besat” af den forenede vilje

af Guddommelig Kærlighed og Visdom.

 

Tre er cirklerne (tilstandene) af eksistens:

Den Lyskreds, hvor intet andet end Gud dvæler,

og kun Gud kan gå igennem den;

kredsen med kaos, hvor alle ting

i naturen opstår fra døden;

kredsen af årvågenhed,

hvor alle ting udspringer fra livet.

 

Alt levende befinder sig i tre stadier af eksistens:

kaos eller død, frihed i menneske-lighed og himmelsk lyksalighed.

Tre nødvendigheder kontrollerer alt,

begyndende i det Store Dyb, kredsen med kaos

og fuldstændighed i himlen.

 

Tre er sjælens veje:

Menneske, frihed, Lys.

 

Tre er tallet på hindringerne:

Mangel på stræben efter at opnå kundskab;

ingen tilknytning til Gud, men tiltrukket af det onde.

Disse tre er manifesteret i mennesket.

Tre konger af kraft er derinde (i mennesket).

Tre er mysteriernes kamre,

fundet og dog ej i menneskets legeme.

 

Hør nu om den, der er befriet,

fri af livets bånd og (på vej ind) i Lyset.

Han véd, at kilden til alle verdener vil blive åbnet.

Ja, selv ikke Arulus porte vil være stængt.

Så il da, o menneske, hvem ville ikke (gerne) træde ind i himlen.

Hvis du er uværdig,

vil det være bedre at falde ind i ilden.

Véd du, at de himmelske går gennem den rene flamme?

Ved hver omdrejning af himlene

bader de i Lysets fontæner.

 

Lyt, o menneske, til dette mysterium:

For længe siden engang i fortiden,

før I blev menneskefødte,

boede jeg i det gamle Atlantis.

Dér, i templet, drak jeg af den visdom,

der udgik som en fontæne af lys fra Dvæleren.

Givet nøglen til at stige op til

Lysets nærværelse i den store verden

stod jeg foran den Hellige,

siddende på sin trone i Ildens blomst.

Tilsløret var han af strejf af mørke,

ellers ville min sjæl være blevet rystet af stråleglansen.

 

Frem fra fødderne på hans trone, der var som en diamant,

bruste der fire floder af ild fra hans stol,

(de) rullede gennem kanaler af skyer til menneskeverdenen.

Fyldt var hallen med Ånder fra Himlen.

Under efter under frembød det stjernefyldte palads.

 

Over himlen, som en regnbue af ild og sollys,

blev ånderne dannet.

Besang de den Helliges stråleglans.

Da kom en røst fra ildens midte:

Betragt stråleglansen af den første Årsag.

Jeg så dette Lys, højt over alt mørke,

genspejlet i mit eget væsen.

Som det forholdt sig, var jeg nået til Guden over alle guder,

Åndesolen, Eneherskeren over Solens sfærer.

 

Der er én, tilmed den første,

der har ingen begyndelse,

der har ingen ende,

der har skabt alle ting,

der styrer alt,

der er god,

der er retfærdig,

der oplyser,

der opretholder.

 

Da strømmede fra tronen en kraftig udstråling,

der omgav og løftede min sjæl ved sin kraft.

Hurtigt bevægede jeg mig gennem Himmelrummene,

vist blev jeg mysteriernes mysterium,

vist det hemmelige hjerte af Kosmos.

 

Båret blev jeg til landet Arulu,

stod foran herrerne i deres huse.

 

Da åbnede de døren, så at jeg kunne

få et glimt af det oprindelige kaos.

Gyste da min sjæl ved synet af rædsel,

da veg min sjæl tilbage fra oceanet af mørke.

 

Dernæst så jeg behovet for barriererne,

opdagede behovet for Arulu herrerne.

Kun de med deres uendelige balance

kunne stå i vejen for det indvældende kaos.

Kun de kunne vogte Guds skaberværk.

 

Dernæst gik jeg rundt om kredsen med de otte.

Så alle de sjæle, der havde besejret mørket.

Så den lyspragt, hvori de dvælede.

 

Da længtes jeg efter at indtage min plads i kredsen,

men længtes også efter den vej, jeg havde valgt,

da jeg stod i Amentis Haller

og valgte det arbejde, jeg ville udføre.

 

Gik jeg da fra Arulus haller

ned til det jordiske rum, hvor mit legeme lå.

Rejste jeg mig op fra jorden, hvorpå jeg hvilede

og stod foran Dvæleren.

Bønfaldt om (lov til) at give afkald på min store ret,

indtil mit arbejde på Jorden var fuldført,

indtil mørkets tidsalder var forbi.

 

Lyt, o menneske, til de ord, jeg vil give dig.

I dem vil du finde livets essens.

Før jeg vender tilbage til Amentis haller,

vil du blive belært om hemmelighedernes hemmeligheder,

om hvordan også du kan opstige til Lyset.

 

Bevar dem og bevogt dem,

skjul dem i symboler,

så at den profane vil le og trække sig tilbage.

Form mysterierne i ethvert land.

Gør vejen vanskelig at betræde for den søgende.

Således vil de svage og de usikre blive forkastet.

Således vil hemmelighederne blive skjult og vogtet,

tilbageholdt indtil den tid, da hjulet vil blive drejet.

 

Gennem de mørke tidsaldre, ventende og iagttagende,

vil min Ånd forblive i det dybt skjulte land.

Når nogen har udstået alle prøvelser af det ydre (i den ydre verden),

hidkald mig da ved den nøgle, som du har.

Da vil jeg, initiativtageren, svare

(og) komme fra gudernes haller i Amenti.

Da vil jeg modtage den indviede og give ham kraftens ord.

 

Lyt og husk disse advarselsord:

Bring mig ikke nogen, der mangler visdom,

er uren i hjertet eller svag i sin stræben.

Ellers vil jeg fratage dig kraften

til at hidkalde mig fra det sted, hvor jeg sover.

 

Gå nu videre og tilkald dine brødre,

så at jeg kan bibringe dig visdommen

til at oplyse din sti, når jeg ikke mere er til stede.

Kom til mit kammer nedenunder mit tempel.

Indtag ikke føde, før tre dage er gået.

Dér vil jeg give dig essensen af visdom,

så at du kan skinne med kraft blandt menneskene.

Dér vil jeg give dig hemmelighederne,

så at også du kan stige op

til himlene, i sandhed et Gud-menneske,

som du er i det væsentlige.

Gå nu og forlad mig, medens jeg tilkalder

dem, som du véd (noget) om,

men endnu ikke kender.