
UNIbalance

NEGATIVE TANKER OG FØLELSER
I sig selv er følelser ikke noget negativt, men når de bliver påvirket af negative tanker kan følelserne blive så intense og kraftige at de gør at man ikke kan fungere tilfredsstillende i sit liv og i forhold til andre mennesker (ofte især partner eller familie), så kan man godt kalde dem negative.
Det er ofte en ond spiral man kommer ind i, en negativ tanke trigger en negativ følelse. Og når følelserne og tankerne dukker op igen og igen på denne måde, bliver de ved med at forstærke hinanden, hvis man ikke får dem gennem arbejdet og stoppet.
De mest negative følelser som folk ofte har problemer med er for meget vrede, angst, tristhed, jalousi og stress.
Den gode nyhed er at der nu er et værktøj til hurtigt at få disse følelser under kontrol således at man kan handle mere rationelt til glæde for både sig selv og andre.
